Sådan beregner du dækningsgrad på en webshop

Hvad er dækningsgrad – og hvorfor er den vigtig for en webshop?

Dækningsbidraget (DB) er det beløb, der er tilbage af salgsprisen, når de variable omkostninger, der direkte kan henføres til varen, er trukket fra. Ifølge startupsvar.dk viser dækningsbidraget, hvor mange penge du har til at dække faste omkostninger, renter og overskud. Dækningsgraden er samme tal i procent: Dinero beskriver den som dækningsbidraget sat i forhold til omsætningen, altså dækningsbidrag x 100 / salgspris.

I en webshop betyder det, at hver ordrelinje efterlader et kronebeløb, når købspris, emballage, pakning og fragt er betalt. Det er dette beløb – ikke omsætningen – der skal dække shop-platform, betalingsgebyrer, lager, markedsføring og løn. Legal Desk formulerer det samme: Dækningsbidraget er den del af omsætningen, der er tilbage, når de direkte omkostninger ved salget er betalt, og det er varens bidrag til virksomhedens faste omkostninger.

Dinero peger på en begrebsforskel, der er relevant, når du læser regnskabstal: Efter deres beskrivelse bruger produktionsvirksomheder typisk dækningsgrad, mens handelsvirksomheder, der blot køber og videresælger en vare, i stedet arbejder med bruttoavanceprocent. En webshop, der køber færdigvarer hjem og videresælger dem, hører til sidstnævnte kategori, men beregningsmetoden er den samme: salgspris minus direkte omkostninger.

Formlen: Sådan beregner du dækningsgrad trin for trin

Trin 1: Find salgsprisen ekskl. moms for varen. Legal Desk angiver formlen som: Dækningsbidrag = salgspris (ekskl. moms) – variable direkte omkostninger. Trin 2: Træk de variable omkostninger fra. Dinero illustrerer det med 500 kr. – 300 kr. = 200 kr., hvor 200 kr. er dækningsbidraget. Trin 3: Omregn til procent med formlen fra både Dinero og startupsvar.dk: Dækningsbidrag x 100 / salgspris = dækningsgrad.

Regneeksempel efter Dinero: Er dækningsbidraget på en bog 60 kr., og er salgsprisen 200 kr., bliver dækningsgraden 60 x 100 / 200 = 30 %. Procenten fortæller, hvor stor en andel af hver solgt krone der er tilbage efter de direkte omkostninger.

Bemærk, at salgsprisen regnes ekskl. moms i begge de anførte formler. Startupsvar.dk viser omregningen: En vare solgt for 140 kr. inkl. moms svarer til 112 kr. ekskl. moms, og det er de 112 kr., der bruges i beregningen. Momsen er ikke en del af din indtjening og skal holdes ude af både dækningsbidrag og dækningsgrad.

Hvilke variable omkostninger skal med i en webshop?

Købsprisen er den største post for de fleste webshops. I Legal Desks eksempel på en blomsterbutik trækkes "indkøb af blomster" på 105 kr. fra, og i startupsvar.dk's CD-eksempel trækkes "købspris hos pladeselskab" på 88 kr. fra. Ved egen produktion eller montering er direkte materialer og direkte produktionstid den tilsvarende post – Dinero nævner "direkte omkostninger, som du har haft til at producere varen".

Pakning og forsendelse hører også med. Legal Desk peger på materiale, emballage, fragt og lignende og bruger i sit eksempel både emballage på 23 kr. og fragt på 57 kr. Dinero nævner emballage og forsendelse som typiske variable poster, og startupsvar.dk's CD-eksempel bruger "pakning og kuvert" på 2,00 kr.

Det praktiske skel er, om omkostningen falder bort, når du ikke sælger varen. Faste omkostninger skal ikke med: Dinero skriver udtrykkeligt, at faste omkostninger som fast løn til personale eller husleje ikke skal med, når du beregner en vares dækningsbidrag – kun de variable omkostninger, der er direkte forbundet med salg og produktion af den enkelte vare. Legal Desk nævner samme eksempler, lønninger og kontorleje.

Vær også opmærksom på, hvem der betaler fragten. I startupsvar.dk's eksempel betaler kunden selv porto, og derfor indgår der ingen fragtomkostning i de 22 kr. i dækningsbidraget – kun pakning og kuvert. Har webshoppen fri fragt over et vist beløb, er fragten i stedet en variabel omkostning, der skal trækkes fra.

Variable omkostninger i dækningsgraden – med eller uden?

Eksempel: Beregn dækningsgrad for en vare i webshoppen

Startupsvar.dk gennemregner salget af en CD over internettet, hvor kunden selv betaler porto. Salgsprisen er 140 kr. inkl. moms, hvilket svarer til 112,00 kr. ekskl. moms. Derfra trækkes købspris hos pladeselskabet på 88,00 kr. og pakning og kuvert på 2,00 kr. Dækningsbidraget bliver 22,00 kr. Omregnet til procent: 22 kr. x 100 / 112 kr. = 19,6 %. De 22 kr. er, med startupsvar.dk's egen formulering, det beløb der er tilbage til at betale alle andre udgifter end dem, der er gået til direkte at købe og pakke CD'en.

Legal Desks blomstereksempel følger samme opsætning på en dyrere vare: Salgspris ekskl. moms 399 kr., indkøb af blomster –105 kr., emballage –23 kr., fragt –57 kr., hvilket giver et dækningsbidrag på 214 kr. per solgt buket. Fragten er med, fordi den påhviler sælgeren – det er forskellen fra CD-eksemplet.

Metoden kan kopieres direkte på en webshopvare: Skriv salgspris ekskl. moms øverst, list derefter hver direkte omkostning (købspris, emballage, pakning, fragt, eventuelt materiale), træk dem fra, og divider dækningsbidraget med salgsprisen ekskl. moms. Resultatet er varens dækningsgrad i procent.

Regneeksempler fra kilderne: dækningsbidrag og dækningsgrad

Sådan kan du bruge dækningsgraden i din webshop

Fordi dækningsgraden er en procent, kan du stille varer med vidt forskellige priser op mod hinanden. Dinero fremhæver, at det at regne dækningsbidraget i procenter gør det nemmere at holde varer op imod hinanden. Det viser, om det er de billige eller de dyre varer i sortimentet, der reelt bærer forretningen, uafhængigt af hvor mange kroner der står på prissedlen.

Startupsvar.dk beskriver tre veje til et større dækningsbidrag: Hæv salgsprisen, forhandle en bedre købspris, eller kombiner de to. For en webshop betyder det i praksis prisjustering i shoppen, en ny aftale med leverandøren eller begge dele samtidig. Både Dinero og startupsvar.dk peger på, at et større dækningsbidrag er bedre for forretningen, fordi der bliver flere penge tilbage til de faste udgifter.

En lav dækningsgrad er ikke i sig selv et problem, hvis volumen er høj. Legal Desk beskriver det med supermarkedet: Et lavt dækningsbidrag per produkt – eksemplet er en liter mælk – kan sagtens være en god forretning, når der sælges rigtig mange produkter, og de faste omkostninger samtidig er lave. Omvendt viser startupsvar.dk's foredragseksempel den anden yderlighed: Et foredrag til 7.000 kr. med 200 kr. i direkte udgifter giver et dækningsbidrag på 6.800 kr., svarende til 97 %, men man kan næppe udfakturere foredrag 37 timer om ugen, og de faste omkostninger er ofte højere.

Dækningsbidrag og dækningsgrad – hvad er forskellen?

Forskellen er enheden. Field Service beskriver det kort: Dækningsbidrag er et kronebeløb, dækningsgrad er en procentsats. Det er de samme tal, før og efter omregningen med dækningsbidrag x 100 / salgspris.

Kronebeløbet svarer på, hvor mange penge varen lægger i kassen til faste omkostninger og overskud – den beregning startupsvar.dk og Legal Desk bruger i deres eksempler, hvor 22 kr. henholdsvis 214 kr. står tilbage per salg. Procentsatsen svarer på, hvor effektivt salgsprisen omsættes til dækningsbidrag, og den er den eneste af de to, der kan sammenligne en vare til 50 kr. med en vare til 5.000 kr. Uden procentsatsen vil den dyre vare altid se bedst ud i kroner og øre, selv om den relativt set efterlader mindre per solgt krone.

I praksis har du brug for begge: kronerne, når du vurderer, om sortimentet samlet kan dække de faste omkostninger, og procenten, når du prioriterer mellem varer, prissætter eller forhandler indkøbsaftaler.

Dækningsbidrag og dækningsgrad – kroner mod procent